Velkommen til Ravsted Storkelaug.
Ravsted Storkelaug har til formål at glædes ved reden og eventuelle storke heri. Reden gøres klar i Februar måned hvert år. Nye grene flettes i kanten og reden fyldes med frisk spagnum og halm.
Reden blev i 2020 flyttet fra rygningen af husets tag til en gittermast. Den nye placering gør det årlige vedligehold af reden nemmere.
I sommeren 2020 besøger Annika reden i Ravsted. Annika opholder sig i Ravsted i nogle uger inden den igen trækker sydpå. Her kan du se TV Syds reportage om Annikas færden i 2020.
VORES VENNER
Ravsted Storkelaug har til formål at glædes ved reden og eventuelle storke heri.
BESTYRELSEN
Formand, Tina Ommen
Kasserer, Morten Aakjer Hansen
Medlem, Mads Aakjer Hansen
Medlem, Tommy Ommen
Medlem: Helle Aakjer Hansen
VEDTÆGTER
§1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er "Ravsted Storkelaug" med hjemsted på Ravsted Tværgade 6, Ravsted, 6372 Bylderup Bov
§2 Formål
Laugets formål er at glædes ved reden og eventuelle storke heri.
Der holdes normalt kun generalforsamling en gang om året. I det daglige arbejde udgør bestyrelsen foreningens ledelse og handler på hele foreningens vegne.
§3 Medlemmer
Lauget består af medlemmer. Som medlemmer kan optages personer der har betalt kontingent, og som kan tilslutte sig laugets formål og vedkende sig nærværende vedtægter.
§4 Generalforsamlingen
Laugets højeste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes i marts måned.
Generalforsamlingen indkaldes med 14 dages varsel ved skrivelse med angivelse af dagsorden.
Generalforsamlingens dagsorden skal mindst have følgende punkter:
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. Dog skal godkendelse af regnskab være enstemmigt.
§5 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer finder det nødvendigt.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med 14 dages varsel.
§6 Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 5 personer og vælges blandt laugets medlemmer af generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig med formand og kasserer blandt bestyrelsens medlemmer.Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen.
§7 Økonomi
Kontingentet fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling
§8 Vedtægts ændringer
Vedtægts ændringer kan foretages, når 2/3 af deltagerne på en generalforsamling stemmer herfor.
Matrikelejers mulighed for til enhver tid at opløse foreningen kan ikke ændres eller fjernes fra vedtægterne.
§9 Opløsning
Ravsted Storkelaug kan opløses, når 2/3 af deltagerne på en generalforsamling stemmer herfor eller matrikelejer på Ravsted Tværgade 6 ønsker det.Ved foreningens opløsning anvendes foreningens formue til almennyttige formål i Ravsted Sogn.
Hvis du ønsker at blive medlem af Ravsted Storkelaug, kan du overføre DKK 100 via MobilePay til +45 2169 1565. I teksten angiver du "STORK, navn og email".
Du accepterer samtidig at vi gemmer din emailadresse og sender dig information via email.
Beløbet dækker medlemskab for kalenderåret.
Der har for mange år siden været storke på Ravsted Tværgade 6. Da storken forlod Danmark blev reden på huset også fjernet. Her ses reden på et gammelt foto.
I 2007 blev en ny rede sat på rygningen af huset i forbindelse med nytækning af husets østside.
Her er der besøg i reden.
I 2018 var der igen besøg i reden. Men også denne gang var det kun et kort visit.
I forbindelse med nytækning af husets vestside i 2020 blev reden flyttet fra rygningen af huset til en gittermast. Årlig vedligehold af reden er vigtig hvis reden skal være attraktiv, og det var besværligt med redens hidtidige placering.
Samme år udspiller der sig et storke-drama i Smedager få kilometer fra Ravsted, og i den forbindelse søger Annika til Ravsted og slår sig ned i den nye rede. Her kan du se TV Syds reportage om Annikas færden i 2020.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes